SISSE SØRENSEN -  Coach, Konsulent, Marte Meo terapeut og supervisor.


Mindfulness

Med mindfulness kan din evne til at være nærværende i nuet trænes… Mindfulness - eller som vi kan udtrykke det på dansk  ”bevidst nærvær” er noget flere og flere bliver opmærksom på er vigtigt.

At være nærværende er ikke altid noget vi bare lige kan beslutte os for at være. Gennem mindfulness kan vi træne vores evne til at skabe nærvær.

Mindfulness er noget der bliver skrevet og talt om i mange sammenhænge - nogle gange kan man fristes til at mene det er et modebegreb, der på et eller andet tidspunkt går over.
Ikke desto mindre er der flere og flere der oplever, at når vi træner og lever efter mindfulde principper, har det stor betydning for vores måde at finde mening, og håndtere livets udfordringer.

Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhistisk og asiatisk livsfilosofi.Den version, som  jeg arbejder efter, er udarbejdet af den amerikanske biolog og forsker Jon Kabat-Zinn.Jeg arbejder ud fra hans 8 ugers program MBSR, som er evidensbaseret og praktiseret i mere end 25 år.
 
  • Har du lyst til at træne og styrke din evne til nærvær?

  • Føler du dig i ubalance og fanget i en strøm af tanker, bekymringer og mismod?

  • Oplever du fysisk og psykisk uro?

  • Har du en fornemmelse af at tiden på engang står stille og løber af med dig?

  • Eller vil du generelt bare gerne optimere og vedligeholde din gode mentale og fysiske tilstand?

 Mindfulness kan hjælpe dig gennem træning og  ny bevidsthed!

Mindfulness er relevant både i private og arbejdsmæssige sammenhænge.
Jeg tilbyder forskellige former for undervisning og kursusforløb, både for grupper og enkeltpersoner.